Nyborg før og nu

Nyborg Kommune | Kgl. Priv. Bytrommeslager Niels Andreas Herman Nielsen | Slægter i Nyborg

Indledning

I 1171 blev Nyborg Slot opført og i 1271 fik Nyborg by købstadsrettigheder. Indtil 1900 var Nyborg omgivet af volde og voldgrave, som man begyndte at fjerne i 1869, men det gik kun i 30 år da gode borgere i byen protesterede. Derfor er volden mellem Kongens Bastionsvej og Landporten stadig intakt. I forbindelse med slægtsforskningen har jeg kunnet føre min slægt omkring min morfar Alfred Nielsen her i Nyborg mere end 150 år tilbage faktisk til omkring 1830´erne. I 1909 bliver Niels Andreas Herman Nielsen ansat af kommunen til at udøve sit embede som bytrommeslager. Hans søster, Cathrine Henriette Nielsen, var gift med en bror, Olaf Jespersen, til min tipoldemor, Oline Jespersen. Derfor er dette en beskrivelse af Nyborgs udvikling indenfor de sidste hundrede år.    

De sidste hundrede år, 1900 - idag

Ved begyndelsen af det 20. århundrede var den eneste mulighed for at komme ind til byen fra Odense igennem Landporten. Gl. Torv ved Vor Frue Kirke var meget mindre end den er nu, da her lå "Hotel Postgaarden" og i Baggersgade lå en bindingsværksgård. Baggersgade gik kun fra Nørregade til Gl. Torv. Længere ned mod havnen på Adelgade lå Hovedvagten og adressen Nørregade 21 eksisterede, da farver Jens Henningsen ejendom lå her. Jens Henningsen drev et renseri og farveri og i ejendommen var der også en damefrisør- og barbersalon ejet af E. Rademacher. I bindingsværksgården i Baggersgade var der en købmandsforretning der på et tidspunkt var ejet af Alfred Kjellerup og en frugt- og grøntforretning ejet af Otto Wagner og far til den mangeårige indehaver af frugt- og grøntforretningen "Pomona" Erling Wagner. I "Hotel Postgaardens" store ejendom var der på hjørnet af Mellemgade og Lille Kongegade en købmandsforretning. I kælderen på hjørnet af Mellemgade og Gl. Torv holdt træskomanden og bøssemageren Wichmann til. 

På Torvet mod det gamle slot fra 1171 lå Kommandantgaarden. I begyndelsen af det 20 århundrede blev politistationen opført og den ligger der hvor der lå en bindingsværkskøbmandsgård. I købmandsgården var forfatteren Morten Korch i lære som købmand og specielt i 1950´erne blev hans romaner filmatiseret. Flere af filmene er da også optaget i hovedsageligt Nyborg og i Assens, men til dels også rundt omkring på Fyn.  

I 1913 blev garnisonen i Nyborg nedlagt og i stedet for fik man statsfængslet, der toges i brug i 1920, men det var jernbanen og færgerne der spillede den store rolle. Jernbanen kom til byen i 1865 og færgerne kom i 1883. Indtil 1930 måtte bilisterne finde sig i at blive overført med jernbanefærgerne, hvorefter der blev indsat særlige bilfærger fra den kommunale havn. På grund af den nye bilfærge var det uholdbart at bilerne øst-vest skulle igennem Landporten og snegle sig over Torvet og ad smalle gader ned til havnen. Derfor måtte der et gadegennembrud til og det betød at Hovedvagten, Hotel Postgaarden, bindingsværksgården og Jens Henningsens ejendom og et par stykker mere måtte lade livet i 1936. Der blev lavet en bro over voldgraven som fik navnet Ravelinsbroen, så nu kunne der køres mere direkte over den mellem Vestergade og havnen, hvor bilfærgerne lå.  

På Gl. Torv blev der bygget et nyt varehus i funkisstil og "Sparekassen for Nyborg By og Omegn" (nuv. Amtssparekassen) byggede deres store hvide bygning med marmorsten, som toges i brug i 1938. Grønthandleren Otto Wagner flyttede til Mellemgade nr. 20 hvor der indtil 1933 var en slagterforretning. Træskomanden flyttede fra sin kælder i "Hotel Postgaarden" til Baggersgade overfor sparekassen. Købmanden på hjørnet af Mellemgade og Lille Kongegade flyttede over på det andet hjørne. I sparekassens hus blev der i Nørregade og Mellemgade plads til nogle forretninger, blandt andet en barber og en kiosk. Desuden blev telefonhuset opført i Baggersgade mellem Nørrevoldgade og Nørregade (Hundeklemmen).

Samtidigt skete der også noget på Torvet da den gamle kommandantgård blev revet ned og der blev opført et nyt folkebibliotek, der toges i brug i 1939. Bygningen af dette blev finansieret ved midler testamenteret af den afdøde borgmester Ludvig Hansen, der døde i 1935. I begyndelsen af 1970´erne blev rådhusannekset opført og der blev bygget et ny Kvickly. Kvickly fik hurtig pladsmangel og byggede atter nyt ti år senere på de gamle banearealer ved Dronningensvej. Det tog dermed 18 år at få bebygget disse banearealer i tilknytning til Nyborg Syd efter at Svendborg-banen nedlagdes i 1964. Så lang tid kommer det nok ikke til at tage med de banearealer som blev overflødige i 1997, da den faste jernbaneforbindelse over Storebælt toges i brug. I 1998 blev det bilernes tur til at tage forbindelsen i brug. 

Ca. 30 år senere var det det gamle kvarter Nyenstads tur til at blive saneret og gaderne Æblegade og Østergade, hvor "Røde Skajs" havde boet i nr. 20 indtil sin død i 1941, forsvandt fra vejviseren og telefonbogen. Der blev i 1971/72 opført nye gule rækkehuse som skulle minde lidt om Nyboder i nærheden af Østerport station i København, men selvfølgelig i en moderne udgave. Adressen for disse huse er kort og godt Nyenstad, der så ikke længere blot er en betegnelse for et kvarter. Samtidigt voksede Nyborg sig for alvor ud i Dyrehavekvarteret og nordpå ad Frisengårdsvej og Skaboeshusevej, samt vest for Pilshuse og ved Strandalléen. Dette var en udvikling som var startet omkring år 1900, men for alvor fik turbo på i 1960´erne, 1970´erne og 1980´erne. I den nærmeste fremtid vil de gamle overflødige jernbanearealer for alvor blive bebygget sammen med den gamle havn. Så der er sket meget siden "Røde Skajs" med sin tromme blev fotograferet i Adelgade med kirken og "Hotel Postgaarden" som dekorativ baggrund. 

Afslutning

Fremtiden vil ikke betyde store radikale ændringer af bymidten da de gamle ejendomme mere eller mindre er fredet. Ligeledes vil man heller ikke komme til at opleve flere gadegennembrud på linie med det der skete i 1936, som var mere end 30 år forud for Thomas B. Thriges Gade i Odense. Tværtimod vil man se tiltag for at få reduceret bilkørslen i bykernen, som på sin vis vil skåne de gamle bygninger.   

Tilbage - Zurück - Back