Sølystvej , Nyborg

Nr. 7

Her blev min morbror Leif Nielsen født i 1943, en lille måned før min mor blev 2 år. Hun var født på Provst Hjortsvej. I begyndelsen af 1945 flyttede min mormor med sine to ældste børn til København, hvor min morbror Aage Nielsen fødtes fire dage før RAF (Royal Air Force) bombede Shell-Huset, som det hemmelige tyske politi Gestapo havde beslaglagt efteråret 1944. 

Nr. 9

Her boede mine oldeforældre remisearbejder Olaf Henrik og Jensine Nielsen, som fik fire børn, min morfar Alfred Nielsen, Kristian Olaf Cilius Nielsen, Carl Henrik Nielsen og Edith Sørensen, født Nielsen. Efterhånden som sønnerne indgik ægteskaber flyttede de væk fra adressen, medens at datteren Edith blev boende på adressen efter at hun havde indgået ægteskab med telefonmontør Kaj Møller Sørensen.

Nr. 19

Her slog Kristian Olaf Cilius Nielsen sig ned efter indgåelse af ægteskab med Gunhild Marie Nielsen (ungpigenavn pt. ukendt). De fik børnene Ingrid Judith Nielsen og John Olaf Nielsen, hvor sidstnævnte nu bor i Odense. Datteren Ingrid har blandt andet været gift med Paul-Erik Hvistendal med hvem hun fik sønnen Johnny Olaf Hvistendal (Piil). Ingrid er nu gift med Preben Victor Kjellerup.

Nr. 31

Her kom min mormor Ester Margrethe Iversen, født Larsen (1921 – 1997), til verdenen sammen med sine to ældre søskende Jens Aage Larsen (1918 – 1983) og Sigrid Larsen (1919 – 1983). Deres forældre Nicolaj Theodor Larsen (1895 – 1977) og Karen Larsen, født Madsen (1895 – 1971) havde boet her siden deres bryllup i 1917. Kort efter min mormors fødsel flyttede familien til Vognmandsvej nr. 19 hvor de boede frem til 1928.

Tilbage - Zurück - Back