Pilevej, Nyborg

Nr. 7

Igennem mange år boede maskinchef Karl Emil Vilhelm Iversen (1897 - 1991) og hans hustru Poula Pihl Iversen, født Jensen, (1903 - 1987) der kom fra Frederikshavn på denne adresse. Karl Emil var maskinchef på olieselskabet Esso´s tankskibe og han overlevede alle sine 8 søskende og flere af sine niecer og nevøer. Olieselskabet Esso blev for en 15 år siden opslugt af det norske olieselskab Statoil, var oprindeligt DDPA ( De Danske Petroleums Aktieselskaber) som forhandlede Esso´s produkter i Danmark. I Nyborg havde selskabet det store olie- og benzinlager på Avernakke, hvor mange tankskibe i tidens løb har lagt til, naturligvis også dem Karl Emil sejlede på. Fra oliehavnen på Avernakke har Karl Emil ikke haft en lang vej hjem til Pilevej.

Det var i dette hus at datteren Else voksede op og hun blev senere borgmestersekretær, som hun var indtil 2000. Jeg plejer at sige for sjov at det var derfor Nyborgs borgmester Niels V. Andersen gennem 12 år stoppede ved udgangen af 2001 efter kommunalvalget, da hans dygtige sekretær jo var gået på efterløn. Hun er idag aktiv i Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

Nr. 13

I dette hus boede min morfar Alfred Nielsens kusine Laura Hansine Junkuhn, født Nielsen, og hendes mand arbejdsmand Harly Svendsen Junkuhn (1916 - 2000) igennem mange år. De flyttede ind til bymidten godt et år før Harly døde. Deres tre børn Ivan, Vagn og Lena er vokset op her. Dette hus er et etfamilies hus i modsætning til nr. 7 hvor Poula og Karl Emil Vilhelm Iversen boede, som er et tofamilies hus.

Tilbage - Zurück - Back