Nyborg Bytrafik

Index | Fotos af busserne | Nyborg Bybusser | Ørsted-Ruten 1922 – 2002

Opdateret 22-03-09 11:15:48

Perioden 1979 -1985:

Volvo B10R59/Aa HB 95 598
Volvo B5855/Aa EY 96 117
Nyborg Bytrafiks B10R59/Aa kaldet "Røvskubberen" fra 1979. Foto Tommy Rolf Nielsen Martens
Lånevognen som havde en fortid hos Vejle Bustrafik (nr. 30), kørte i de første par måneder af 1980. Foto Jack Kristiansen
Volvo B5855/Aa AD 93 095
Volvo B10M60/Aa HV 89 766
Nyborg Bytrafiks Volvo B5855/Aa, tidl. AOS nr. 137 fra 1967. Foto Niels-Foke Vallin
Nyborg Bytrafiks Volvo B10M60/Aa "Traktormodel" på sin første driftsdag den 26. 2. 1982. Foto Tommy Rolf Nielsen Martens
Den 3. december 1979 blev en speciel dag i Nyborg Bytrafiks historie, da man nu ikke mere var koncessionshaver af bybuslinierne, men nu var entreprenør, som kørte i kontrakt for Nyborg Kommune. Nyborg Bytrafik fik tre kontraktbusser, medens konkurrenten Nyborg Turisttrafik fik én kontraktbus, som dog kun var en minibus.
Linie 1 Vindinge - Pilshuse - Centrum - Banegården - Frisengårdsvejskvartéret - Skovparken og omvendt.
Linie 2 Dyrehavevejskvartéret - Pilshuse Centrum - Banegården - Frisengårdsvejskvartéret - Skovparken og omvendt.
Linie 3 Hjejlevej - Nyborg Strand - Banegården - Centrum - Banegården - Sprotoften - Banegården - Centrum - Knudshovedvejskvartéret - Centrum - Banegården - Nyborg Strand - Hjejlevej.
Linie 6 Nordlig tilbringerrute: Skovparken - Nordenhuse - Bovense - Avnslev - Regstrup - Skovparken.

Sydlig tilbringerrute: Vindinge - Lamdrup - Kogsbølle - Holsmose - Kogsbølle - Holckenhavn (Dyrehavevejskvart.)

(Linien køres af Nyborg Bybusser (Nyborg Turisttrafik/Nyborg Rejser).)

Desuden var der arbejdspladslinie 4, som var en modificeret linie 3, som også kørte til/fra Tarco (Tjærekompagniet), men den blev stort set ikke benyttet og nedlagt den 1. april 1983. Ottetalslinien fortsatte som hidtil, men fik linie 5, som linienummer.

Da der ikke mere var en direkte bus mellem Dyrehavevejskvartéret og Sprotoften, blev der midt i december måned etableret en linie 7, som kørte mellem Dyrehavevejskvartéret og Borgerskovskolen.

Den 1. august 1981 overtog Fyns Amt alle de regionale ruter, som blev reguleret og udvidet antallet af afgange. Det betød at der blev lavet en ny linie 8 mellem Nyborg Centrum og Kogsbølle den 1. september 1981, da Kogsbølle havde mistet sine rutebiler.

På grund af det nye boligkvartér Ravnekær blev linie 2 omlagt den 1. august 1982, hvor den fra Statsfængslet kørte i ring over Dyrehavevejskvartéret og Ravnekær mod Statsfængslet. Desuden blev linie 6s sydlige tilbringerrute forlænget til centrum. Linie 7 som måtte vige for linie 8 i 1981 genopstod, så minibussen fik noget at se til.

Den 1. april 1983 blev hverdagsdriften lørdag formiddag afskaffet, hvor ottetalslinien 5 kørte hele dagen og den kom også til at betjene Ravnekær på samme måde som linie 2.

Perioden 1979 - 1985 kom til at byde på mange lappeløsninger, hvorfor Nyborg Kommune fik konsulentfirmaet Cowiconsult til at udarbejde en rapport om bybusdriften.

Forrige side - Næste side