Nyborg bybusser

Index | Fotos af busserne | Nyborg Bytrafik 1961 - 1994 | En usædvanlig rutebil

Den 1. juli 1994 - 31. juli 1998

Den 1. juli trådte der en stærk reduceret køreplan ikraft, hvorefter der kun kørte 2 bybusser, samt at der kom til at køre teletaxaer i det nordlige landområde, samt en morgentaxa fra Kogsbølle til Nyborg centrum:
Linie: Ruteføring: Interval
1 Skovparken - Frisengårdsvej - Johs. Højrupsvej - Nyborg gl. st. - Kirkepladsen - Nydamsvej - Pilshuse - Alsvej - Dyrehavevej - Sprotoften - Kirkepladsen - Nyborg gl. st. - Johs. Højrupsvej - Frisengårdsvej - Skovparken 60 min.
2 Skovparken - Møllervej - Aldershvilevej - Nyborg gl. st. - Kirkepladsen - Knudshovedvejskvarteret - Idrætsparken - Hjejlevej eller Søbadet - Idrætsparken - Knudshovedvejskvarteret - Nyborg gl. st. - Kirkepladsen - Dyrehavevej - Baunehøallé - Vindinge - Kogsbølle og omvendt. 120 min.
- Aften- og week-endkørsel er en sammenlægning af linie 1 og 2´s linieføring 80 min.

Den 1. april 1995 blev linie 1 omlagt så den kom til at betjene Baunehøjallé og dermed minde meget om den gamle linie 1 før den 1. juli 1994. Linie 2 fik endestation ved Idrætsparken, hvormed betjeningen af Søbadet og Hjejlevej ophørte.

1. juni 1997 blev den faste jernbaneforbindelse over/under Storebælt indviet, hvor Korsør og Nyborg fik nye stationer, som umiddelbart betød at linie 2 kom til at betjene den nye station ved fra Kirkepladsen køre via Knudshovedvej, Idrætsparken, den nye station på Banegårdsalléen, Knudshovedvej og den gamle station, hvor Banegårdspladsen nu hed Enghavevej.

For at kunne betjene den nye station kørte bussen ligeud ad Knudshovedvej, hvorved Kystvej mistede deres bus til stor ærgrelse for pensionisterne. Dette var naturligvis en lappeløsning, da den 23. december 1997 blev Banegårdsalléen ført igennem til Enghavevej og Svanedamsgade, hvor der var anlagt en rundkørsel.

Den 23. december 1997 kom linie 1 også til at betjene den nye station og for at linie 2 atter kunne betjene Kystvej, blev Knudshovedvejskvarteret kun betjent i en retning men lignede ellers stort set sig selv efter 1. juni 1997. Køreplanen blev udsendt som et A4-ark, da der den kommende sommer skulle ske en ruteomlægning.

Busser som Nyborg Bybusser har anvendt siden den 1. juli 1994

Alle fotos © Tommy Rolf Nielsen. Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.
Nyborg Bybusser nr. 23 (JZ 92 725)
Nyborg Bybusser nr. 21 (MB 92 903)
Nyborg Bybusser nr. 23 (ex. nr. 7) fra 1985. Anvendes som reservebus.
Nyborg Bybusser nr. 21 (ex. Nyborg Bytrafik MB 92 903) fra 1990.
Nyborg Bybusser nr. 22 (NM 90 200)
Nyborg Bybusser nr. 21 (OP 90 476)
Nyborg Bybusser nr. 22 (ex. Nyborg Bytrafik NM 90 200) fra 1993.
Nyborg Bybusser nr. 21 fra 1996 den 3. august 1998.
Nyborg Bybusser nr. 24 (PJ 89 311)
Nyborg Bybusser nr. 23 (RM 95 089)
Nyborg Bybusser nr. 24 fra 1998 den 3. august 1998.
Nyborg Bybusser nr. 23 fra 2000 den 5. juli 2000.
Nyborg Turisttrafik nr. 9, som i enkelte tilfælde har været anvendt som reservebus. Den er ligesom nr. 12 udstyret med Wilson-gear.
Nyborg Turisttrafik nr. 12 som i den "Mercedes-løse" periode fra januar til juli 2000 anvendtes som reservebus i stedet for nr. 23

Forrige side - Næste side