Hvad er min slægtsforskning?

Indledning:

Groft sagt kan min slægtsforskning deles op i 8 forskellige grene hovedsagligt koncentreret omkring Fyn, Langeland, Lolland og Sjælland. I min slægtsforskning er jeg stødt på følgende specielle efternavne; Badike, Blach, Boe, Boesen, Boll-Bull, Bomand, Borch, Bønnelycke, Endemand, Gjedsted, Greve, Halstrøm, Hovmand, Hybner, Knap, Larsen-Holst, Lerche, Lock, Løjet, Martens, Meier, Pilt, Rosenkjær, Skude (Schude), Temmesen (Themmesen) Trentemøller & Wæver. Den pågældende oldeforælders navn står i parentes bag stedets navn.

1: Kællerød (Peder Christopher Mortensen):

Denne del af slægten kan føres tilbage til omkring 1640 fra området omkring Tystrup Sø syd for Sorø. Om denne slægt er der udkommet en slægtsbog tilbage i 1923 med titlen "Stamtavle over Slægten fra Kællerød", som udkom i en ny udgave i 1946. Det var pastor Chr. Krarup i Tystrup sogn som skrev bogen. Pt. er der mere end 4000 personer i den slægtsgren.

Stamfaderen til Mortensen, Morten Christophersen kom fra Køng sogn i Præstø Amt, men hans fader kan godt være fra Menstrup i Marvede sogn vest for Næstved eller nabosognet Karrebæk. Dette er en opfattelse som jeg deler sammen med mine farbrødre, men her skal der også forskes videre.

2: Lolland (Karen (Mortensen) Skude):

Det er først og fremmest Skude-slægten som her gør sig gældende, men der er mange specielle tilnavne, som så efterhånden er blevet købt. Navnet Skude er for eksempel blevet købt den 31. januar 1906 af partikulær og børsmægler Peder Skude, til sine brødre og sig selv, som anvendtes efter efternavnet Mortensen. Børn der er født efter dette tidspunkt har ingen sen-navne, men ene og alene Skude. Dette ser man også med mange af de andre tilnavne. En stor del af de foroven nævnte specielle navne kommer fra Lolland og øerne Askø, Fejø og Femø.

Skude som jo altså ikke var noget officielt navn før 1906 kommer fra Vesterbo nord for Nakskov og går tilbage til ca. 1680. Staveformen Schude kendes også. Et andet tilnavn fra området, Endemand, kan føres 400 år tilbage, hvor et medlem var præst på Femø.

3: Langeland (Carl Robert Johan Martens):

Det der kan komme til at vise sig at være den ældste gren er Bønnelycke-navnet som stammer fra en gård af samme navn i Longelse sogn på Langeland. Gården nævnes første gang i 1436. Omkring 1680 fødes de tre brødre Erik, Hans og Jesper Laursen Bønnelycke, hvor den førstnævnte flytter til området syd for Vejle i Jylland og er stamfader til den jyske del af Bønnelycke. Her var han skoleholder og en efterkommer Christian Bønnelycke bliver bager og møller i Karrebæksminde, hvor hans datter Emilie bliver gift med Robert Martens, som er en indvandret fisker fra Gristow ved Stralsund i det vestlige Pommern.

Den jyske del af Bønnelycke gifter sig ind i følgende slægter Boll-Bull, Borch, Gjedsted, Hybner og Lange. Erik Laursen Bønnelyckes bror Hans bliver på Langeland og jeg mener at de personer som har navnet Bønnelycke på Langeland, Ærø, Taasinge og Sydfyn endnu den dag idag er efterkommere af ham. Den anden bror Hans´s efterkommere bruger stavemåden Bønnelykke.

4: Karrebæk (Anna Christine Pedersen):

Denne gren har også en tysk indvandrer, Hans Meier, som slog sig ned i Rappenborg som ligger mellem Karrebæksminde og Menstrup vest for Næstved. I denne slægtsgren er der fynske rødder som kan føres til Brændekilde sogn sydvest for Odense, da Hans Meier blev gift med Ane Rasmusdatter som var født der.

Det dominerende navn er Pedersen, som er en rigtig gammel Karrebæk-slægt. Her findes der en Peder Mortensen, som var født i 1727 og død efter 1801. Han kan godt være i familie med Morten Christophersen, som der er nævnt foroven.

5: Nyborg (Olaf Heinrich Nielsen):

Ligesom Martens-familien fra Karrebæksminde er der også en del fiskere i den gren af familien, hvor de mest almindelige navne er Nielsen herunder Halstrøm, Jespersen og Larsen-Holst. Sidstnævnte er den del som har været i Nyborg længst tilbage i tiden.

Nielsen som er det dominerende navn kommer ude fra Vindinge og kan føres tilbage til Ørbæk. Jespersen kommer oprindeligt ude fra Davinde og Kølstrup og den del er gift ind i Nielsen-familien og Iversen-familien.

6: Vigerslev på Nordfyn (Hansine Laurarine Hansen):

Det er Vigerslev sogn som er den dominerende del af denne gren. På det seneste har det vist sig at en anden smedelærling som jeg første gang mødte på Svendborg Teknisk Skole i 1999 kan være en slægtning til mig da han via sin far har forfædre i Vigerslev sogn ligesom jeg har det. Desuden har vedkommende forfædre fra Klinte sogn på Nordfyn via sin mor.

Jørgensen er det dominerende navn i Vigerslev-grenen og et medlem var rugbrødsbager i Odense og alle børnene blev lærere i Århus og omegn. For tiden arbejder jeg en del med denne gren fordi den havde jeg ikke arbejdet ret meget med.

7: Nørre Broby (Nicolaj Theodor Larsen):

Selvom Nørre Broby er navnet på denne gren kan den faktisk føres helt tilbage til 1500-tallet på Helnæs, hvor der var en slotsfoged ved navn Peder Hanssen Bomand som levede her indtil sin død i 1556. Han er en af mine forfædre og grunden til at der findes en slægtshistorisk forening der hedder Boe-Samfundet, som jeg er medlem af.

Når jeg arbejder med Helnæs-delen sker det i samarbejde med Finn Hannesborg Andersen fra Odense som står for slægtsforskningen på foreningens vegne. Dette samarbejde har før ført til at Rosenkær-slægten fra Søby sogn ved Assens faktisk er en del af Boe-slægten.

Da foreningen har en hjemmeside http://www.boerne.dk er det kun mine forfædre der kan ses på min hjemmeside. Dog kan hele Kællerød-slægten, som den så ud i 1946 ses i sin helhed.

8: Sallinge Herred (Karen Madsen):

Her er der specielle efternavne som for eksempel Greve, Themmesen og Trentemøller, hvilket er koncentreret omkring de tre sogne, Horne, Haastrup og Svanninge ved Faaborg. Her kommer man ikke udenom Trente Mølle, hvilket gælder både vand- og vindmøllen, hvor mine forfædre og deres andre efterkommere har levet.

Millinge er den landsby hvor navnet "Themmesen" kommer fra og herfra kommer der også en ældre dame som jeg har kendt i mere end 35 år. Sidste år fandt jeg ud af at jeg langt ude er i familie med denne ældre dame, hvilket skete ved hjælp af skifteprotokoller, da kirkebøgerne kun går tilbage til 1768.